Nye virksomheder ryster op i tilgroede markeder

Nye virksomheder og iværksættere øger konkurrencen og tvinger eksisterende virksomheder til at udvikle deres produkter og forretning. Det skaber en sund konkurrence, som i sidste ende kommer hele samfundet, borgere, brugere og kunder til gode i form af lavere priser og bedre service. Den dynamik transformerer og skaber nye brancher.

Regeringens nyligt offentliggjorte 2025 plan har et stort fokus på at øge produktiviteten gennem bedre regulering og lettere adgang for nye virksomheder. De to bærende eksempler er udviklingen indenfor teleindustrien og luftfarten. Nedenstående illustrationer fra regeringens 2025 plan taler deres eget tydelige sprog. En øget konkurrence – og dermed en større diversitet af produkter og ydelser giver flere muligheder for borgerne.

Tænk hvis luftfart og teleindustri ikke var de eneste brancher, hvor en liberalis Continue reading “Nye virksomheder ryster op i tilgroede markeder”

Iværksætteren, manageren og væksten der blev væk!

dea-oplaeg

Jeg var til Danish Entrepreneurship Awards torsdag den 17. november – det er 5 år i træk jeg er med. Det er i sig selv en fantastisk oplevelse at være vidne til 7.000 energiske elver og studerendes mangfoldighed af ideer og initiativ.

Når man ser på den energi der gennemsyrer Messe C den dag – så fatter man ikke hvor væksten bliver af. For skulle flere iværksættere ikke være det samme som øget vækst og velstand – måske? – Jeg tillader mig at stille spørgsmål ved et helt centralt dogme i dansk erhvervs- og vækstpolitik – og jeg gør det med en god portion frygt for modreaktionerne.

Giver flere iværksættere med sikkerhed mere vækst og beskæftigelse? Med i betragtningen skal man huske – at vækst ikke kommer af sig selv – ej heller velstand eller velfærd – det skabes alt sammen af mennesker. Mennesker der skaber og mennesker der handler. Og så tilbage til tesen om at flere iværksættere medfører mere vækst og beskæftigelse – for at denne påstand bliver sand, så skal vi antage, at iværksætteren kan producere mere værdi i sin virksomhed end han/ hun ville kunne gøre som medarbejder i en eksisterende virksomhed – og gør alle det. Jeg tvivler – men anerkender også at der kan være rigtig mange forskellige årsager til at blive iværksætter.

Hullet i argumentet er, at iværksætteren naturligvis kan have fundet på noget så nyt, at værdiskabelsen i den nye virksomhed er mindre end i en eksisterende – men at man på sigt kan producere mere værdi fordi man står på skuldrene af en mere produktiv innovativ løsning.

Det fører mig tilbage til overskriften – Iværksætteren, manageren og væksten der blev væk – FOR – det lader til at vi i Danmark (grov generalisering) er rigtig gode til at få ideer og egentlig også er aktivistiske nok til at gøre op med det etablerede. Men når ideen skal driftes og projektet når ind i afslutningsfasen så virker det til at gejsten fader ud.

En af de studerende der var med ved DEA i Fredericia kom hen til mig og spurgte om den store forskel mellem danske og amerikanske iværksættere ikke var – at i Danmark var målet af få virksomheden solgt – mens målet i USA er at lade den vokse. Jeg må igen sige, groft generaliserende, at det måske godt kan være en valid forskel.

En ting der under alle omstændigheder er sikkert er, at en meget stor andel af de nye virksomheder, både i Danmark og USA, der er blevet til en succes – de har stadig founderen med i virksomheden som drivkraft.

Så måske man ikke kun skal undervise studerende i entreprenørskab – men også i vedholdenhed – bare en tanke.

Har Danmark brug for en iværksætterstrategi?

Spørgsmålet er blevet mere relevant end nogen sinde før! Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen bebudede på iTop15 den 22. september 2015, at regeringen ville lancere en iværksætterstrategi i løbet af 2016.

Arbejdet i ministerierne er så vidt vides igang – men tankerne må på et eller andet tidspunkt vandre i retning af spørgsmålet:

Har Danmark virkelig brug for en iværksætterstrategi?

Svaret afhænger, klart nok, af hvad der ligger i en sådan strategi, hvor ambitiøs den bliver og om den leverer en ny vision for iværksætteri i Danmark, der kan føre os videre end det vadested vi har befundet os i de sidste 30 år.

De objektive vilkår er egentlig ok!

Kigger vi på hvilke vilkår Danmark helt nøgternt leverer til personer, der ønsker at starte en virksomhed så fås det ifølge internatinoale opgørelser ikke meget bedre. Danmark har siden starten af tidsalderen for globale ranglister for dit og dat ligget i toppen når det gælder vurderingen af de rammevilkår der findes for at starte en virksomhed. I 2005 rangerede Danmark som det fjerde letteste land i verden at starte virksomhed i ifølge Verdens Bankens Doing Business. I 2010 ramte Danmark jackpot når det gælder ranglisteplaceringer ved at ende på førstepladsen i den første udgave af Global Entrepreneurship and Development Index – USA blev nr. to. Siden har Danmark konsekvent leveret en top ti placering på verdensplan når det gælder udlandets vurdering af rammerne for at starte en virksomhed – kigger vi på disse placeringer lader det derfor til at vi klarer det meget godt uden en strategi.

Få er involveret i opstart af virksomhed

De gode forhold som der tilsyneladende er i Danmark for at starte egen virksomhed lader imidlertid ikke til at have den effekt at alle er involveret i iværksætteri.

Ser vi på antallet af personer, der er engageret i at starte virksomhed i Danmark får man et billede af et land hvor iværksætteri er en relativ sjældenhed – men dog ikke væsentligt mindre udbredt end i lande vi sammenligner os med.

Total early-stage Entrepreneurial Activity TEA

De sidste 10 år har der ifølge Global Entrepreneurship Monitor konsekvent været omkring 5 pct. af befolkningen, der er engageret i iværksætteri – lidt mindre efter 2008, men ellers ganske stabilt. Tilsvarende tal findes i Norge, Sverige og Tyskland. USA topper denne liste hvor godt 12 pct. af befolkningen er engageret i iværksætteri.

Men er mange selvstændige et mål i sig selv?

Er de lave tal for entreprenant aktivitet så et dårligt tegn for den danske økonomi? Desværre er svaret “både og”. Gallup viste i en artikel fra 2014, at når en høj andel af beflokningen er beskæftiget som selvstændige – så kan det være udtryk for ringe økonomisk aktivitet. Konkret viser artiklen, at jo større andel af befolkningen der er engageret som selvstændige jo lavere er BNP pr. indbygger. Det kan derfor ikke være et mål i sig selv, at flere skal starte deres egen virksomhed.GDP vs self employment

Nye startups er forudsætning for nye scale-ups

For at skabe vækst i Danmark er det derfor ikke tilrådeligt, at en kommende iværksætterstrategi har til formål at få signifikant flere danskere til at starte egen virksomhed. Scott Shane redegør i sin artikel fra 2009 for hvorfor det er dårlig politik at opfordre så mange som muligt til at starte egen virksomhed.

Why encouraging more people to become entrepreneurs is bad public policy

For at skabe vækst skal en iværksætterstrategi derimod give flere lyst til at være engageret i at starte en virksomhed – MEN ikke nødvendigvis deres egen. Nye virksomheder er en af forudsætningerne for at skabe nye scale-ups, men for at nye virksomheder kan vokse skal flere have lyst til at arbejde i en startup.

I Danmark er der ikke nødvendigvis brug for flere iværksættere – men der er i den grad brug for at flere får lyst til at arbejde for en. Derfor skal en iværksætterstrategi ikke kun adressere iværksætterne – men hele befolkningen. For det er de 95 pct. af danskerne der ikke er ved at starte en virksomhed, der skal hjælpe med at få de nye virksomheder til at vokse.

 

 

 

Iværksætter af nød eller mulighed

Det danske velfærdssystem leverer et, i international sammenhæng, unikt udgangspunkt for at starte egen virksomhed ud fra muligheder frem for nød.

Det er hvad man kan konkludere ud fra tal, der er offentliggjort af det internationale konsortie Global Entrepreneurship Monitor. Set over en tiårig periode er det kun mellem 5 og 8 pct. af de adspurgte iværksættere der svarer, at de har startet egen virksomhed fordi de ikke havde andre muligheder for beskæftigelse. Kun i Norge er dette tal lavere.

Til sammenligning ligger niveauet mellem 23 og 28 pct. i Tyskland og 10 til 18 pct. i England.

International sammenligning iværksættere starter af nød

Global Entrepreneurship Monitor er et konsortie bestående af mere end 100 nationale teams, der hvert år indsamler data fra mere end 200.000 personer på verdensplan. I Danmark varetages indsamlingen af Syddansk Universitet.

Er det entreprenante samfund dømt ude på forhånd?

Over de sidste 6 måneder har jeg deltaget i en arbejdsgruppe under Center for European Policy Studies, der har haft til formål at identificere barriere for vækst i Europa. Den hyppigste kommentar fra diverse eksperter og professorer er, at I Europa vil vi/ I så gerne have entreprenante borgere og nye virksomheder i vækst – MEN – vi/ I tør ikke helt alligevel. Det er for ukendt, usikkert, og hvad nu hvis…

Langt hen ad vejen bunder manglende fremgang i manglende tillid til at vi kan håndtere forandringer i samfundet.

Over de sidste 8 år og mere, har iværksætteri været genstand for en ekstra stor forhåbning om at kunne være den store vækstmotor for den danske såvel den europæiske økonomi. Forhåbningerne har været, at de europæiske økonomiers tungsind kan trækkes op af en amerikansk inspireret entreprenant kultur domineret af enhjørninge og agile vårharere.

Spørgsmålet er imidlertid om Europa er i stand til nå de samme niveauer af både investeringer og vækstforventninger blandt de nystartede virksomheder som vi ser i USA. Ind til videre ser det ikke ud til at Europa kan stå distancen, og mens vi venter på Godot er det Asiatiske marked måske ved at overhale os indenom.

CB Insights har gennem 2015 kunne fortælle om stigende investeringslyst fra venturefonde i både det Nordamerikanske og Asiatiske marked, dog med nogle gedigne fald i Q4-15 – til sammenligning har vi kun set moderat fremgang/ stilstand i Europa.

Deal count and size of venture funding continent

Den manglende investeringslyst står ikke alene. Den bliver suppleret med generelt lavere vækstforventninger blandt europæiske iværksættere sammenlignet med deres amerikanske kolleger. Ifølge Global Entrepreneurship Monitor er der næsten 40 pct. af iværksætterne i USA, der forventer at have 5 eller flere ansatte indenfor 5 år. I Europa som helhed er det tal lidt over 20 pct.

Vækstforventninger Kina EU USALave vækstforventninger et investeringsniveau der er lige godt 20 pct. af niveauet i USA koblet med en mistillid til at kunne håndtere forandringer råber på en kulturel blokade. En blokade der kun kan brydes ved at flere og flere taler selvstændigheds-, investerings- og scaleupkulturen op. I sidste ende er de eneste, der kan gøre en forskel for et samfund, de mennesker det består af!

Iværksættere vs. lønmodtagere

Den almindelige parole i iværksætterdebatten er, at Danmark er domineret af en lønmodtagerkultur – og at vi skal have flere til at tage springet som iværksættere.

Uanset hvordan vi vender og drejer ovenstående udsagn kan man ikke undgå at tolke lønmodtager som det negative og iværksætter som det positive. Den måde at sætte modsætningen op på er ikke kun uheldig – men kan også virke stik modsat af hvad der er intentionen. -Jeg indrømmer gerne at jeg også selv bruger vendingen – og det må jeg se at afvende mig selv fra!

Rockwool fonden offentliggjorde i november 2015 en række forskningsartikler omkring effekterne af iværksætteri og kvaliteten af de nye virksomheder. En af hovedpointerne er, at de mest succesfulde iværksættere er dem, der starter virksomhed indenfor en branche, som de allerede kender eller har været ansat i. Det springende punkt er her, at den erfaring aldrig kan komme i vej uden at være lønmodtager først!

Dertil kommer at Danmark ifølge Global Entrepreneurship Monitor har den næsthøjeste entreprenante aktivitet blandt medarbejdere i verden.

Entreprenante medarbejdere

Som Rockwool Fondens forskning understreger, så er lønmodtagerkulturen en forudsætning for at få succesfulde nye virksomheder, det er ikke en modsætning. At Danmark har så høj en andel af entreprenante medarbejdere gør kun forudsætningerne endnu bedre.

Derfor er spørgsmålet ikke hvordan vi får flere til at tage springet. Det relevante spørgsmål er derimod, hvorfor der ikke er flere, der ser en værdi i at skabe deres egen virksomhed – er det økonomiske incitamenter, er det sociale konventioner, kompetencer eller noget helt fjerde.

Svaret ligger (desværre) nok et sted imellem det hele – men konklussionen er klar – nye virksomheder skaber værdi og de skaber jobs, hvilket er en anden væsentlig konklussion fra Rockwool Fondens forskning – derfor er det en politisk sag, at gøre det rentabelt både socialt og økonomisk for Danmarks dygtige og entreprenante lønmodtagere, at skabe deres eget kongerige.

Startup eller scaleup nation

Global Entrepreneurship Week er hvert år en kærkommen lejlighed til at fundere over hvordan Iværksætterdanmark har det. Igen i år er ugen skudt igang med en understrejning af at Danmark er et godt sted at være iværksætter. Både Verdensbanken og GEDI fortæller os at Danmark er, hvis ikke det bedste, så et af de bedste steder i verden at være virksomhed. Spørgsmålet som altid kommer op er – hvor bliver alle vækst succeserne så af?

Det relevante spørgsmål er måske om vi har fået lullet os ind i en forestilling om, at det eneste der er afgørende er at starte noget altså #startup – og at processen slutter her!

Ser vi på hvor Danmark kom fra for bare 10 år siden er det fair at sige – at det har været en hel central og nødvendig udvikling, at det idag er cool at starte noget som helst – men det er ikke nok! Slet ikke!

Uden at forklejne bedriften i at starte noget, så er det jo ikke det der i sig selv giver mening. Tommy Ahlers sagde til overrækkelsen af Guldæg prisoverrækkelsen – “en startup er vejen til en ongoing business og ikke et mål i sig selv”. Jeg kunne ikke være mere enig. Moonis Kamil sagde til åbningen af Global Entrepreneurship Week, at den største trussel i iværksætter miljøet er popkultur!

Uden at være bedrevidende må det der giver mening være, at gøre en forskel for mennesker – og gerne mange mennesker – altså #scaleup!

De sidste 10 år har vi undergået en forandring hvor iværksættere er blevet helte – og det er en helt nødvendig udvikling for at Danmark kan fastholde og bygge velstand. Men det er ikke en tilstrækkelig forandring. Hvis vi ikke skal overhales af en process, hvor flere og flere startups tiltrækkes af de store byer i Europa skal vi de næste 10 år udvikle os fra en #startup til en #scaleup nation!

Hvorfor er antallet af nye virksomheder relevant?

I 2015 har der været mange historier om at antallet af nye danske virksomheder er stigende. Men hvad siger det tal egentlig noget om?

I Danmark har etableringsraten efter et stort fald i 2008 været relativt konstant på et lavt niveau. Den nuværende stigning kommer derfor ovenpå en lang “down” periode.

Når antallet af nye virksomheder stiger kan det groft sagt være udtryk for primært to ting.

Den ene er at beskæftigelsen falder, og derfor tvinges arbejdsløse til at starte som selvstændige for at forsørge sig selv.

Den anden er at konjunkturerne forbedres jobsikkerheden øges og efterspørgslen på services og nye produkter stiger.

Den første form for entreprenørskab er det man kalder “need driven” mens den anden er “opportunity driven” entrepreneurship.

I Danmark har vi ifølge Global Entrepreneurship Monitor meget få iværksættere der starter virksomhed af nød, og det er jo glædeligt. Derfor er en stigning i antallet af nye virksomheder i Danmark også en positiv indikation på hvad vi ellers ser i samfundet, nemlig at økonomien har det bedre!

Men kan vi så også udlede at en stigning i antallet af nye virksomheder også øger jobskabelsen fra den kant.

Desværre er der ikke en direkte relation mellem antallet af nye virksomheder og antallet af skabte jobs. På trods af at nye virksomheder står for en stor andel af netto jobskabelsen – så er jobskabelsen ikke ens i alle nye virksomheder!

Jobskabelse i nye virksomheder

Ovenfor er vist fordelingen af nye virksomheder efter antallet af ansatte. I hele tal er der i 2013 lige så mange nye virksomheder som i årene 2001, 2003 og 2004. Men ser man på antallet af virksomheder med 10 eller flere ansatte så er det tal faldet fra 409 i 2001 til 46 i 2013. Der er antydningen af en positiv tendens fra 2012 til 2013 og man kan kun håbe at den tendens fastholdes.

Når alt kommer til alt – ja det er positivt at flere får lyst til at starte egen virksomhed og at optimismen er vendt tilbage til iværksætterdanmark. Men kan vi bruge tallene til meget mere end det?

Det mener jeg godt vi kan – flere nye virksomheder er med til at skabe grobunden for kulturel udvikling. Det er med til at skabe en positiv tendens og historie om mulighederne ved selv at gøre noget ved de udfordringer vi møder i livet og i samfundet. Når medier og andre fortæller om stigende antal iværksættere så er det for mig historien om transitionen fra et tænke til et gøre samfund – og det er i sidste ende måske mere værd end den umiddelbare jobskabelse i de pågældende virksomheder?

Iværksætteri på europæisk

 Iværksættere er ombejlet overalt i Europa – også af Europa-Kommissionen. Jeg deltager i en europæisk arbejdsgruppe, der har til formål at lave anbefalinger om hvordan EU kan understøtte iværksætteri.

En indsigt fra det arbejder er, at når politikere, særligt fra økonomisk besværede lande, ser iværksættere, så ser de Supermand uanset om det i virkeligheden er en fugl eller en flyvemaskine.

Iværksættere bruges i stor stil som løsningen på den arbejdsløshedskrise der især er i Sydeuropa og som primært går ud over ungdommen. Men er løsningen, som det angives af flere, at flytte arbejdsløse unge fra arbejdsløshed til at være selvstændige?

Umiddelbart virker det paradkosalt, hvis man forventer af nyuddannede uden brancheerfaring, at de går ud og er istand til at forsørge sig selv gennem selvstændig virksomhed. Nogen kan naturligvis gøre det – men ville det ikke være bedre om det var erfarne professionelle med måske 10 års brancheerfaring, der gik ud og forsøgte sig som iværksættere. 

Erfaringer viser, at de iværksættere der har mest succes – er folk med erfaring. Derudover er det også dem der har størst chance for at skabe yderligere job til nye medarbejdere.

Antagelsen om at mange nye virksomheder per definition er godt er på retur blandt forskere og formegentlig erstattes den af en indsigt om at jobskabelse rigtig nok sker i nye virksomheder – men ikke i alle nye virksomheder.

Et vedvarende fokus på handel indenfor den Europæiske Union og bedre muligheder for at understøtte lokale miljøer af iværksættere med vækstambitioner er fundamentet for reel jobskabelse og deraf forhøjet produktivitet og velstand i Europa.

Iværksætteri i udkantsdanmark

Læsø er så absolut noget af det yderste man kan komme i Danmark. Øen der ligger 5 kvarters færgefart fra Frederikshavn er med sine godt 2000 indbyggere hvis ikke den mindste kommune så en af de mindste.

Øen har i mange år oplevet faldende indbyggertal og faldende beskæftigelse. Øens primære beskæftigelse ligger indenfor landbrug, fiskeri og turisme. Men på trods af den dystre udvikling sker der hele tiden nye ting – og nye virksomheder skyder op.

Med afsæt i Læsø saltsyderi er der lavet Læsø kurbad der også fungerer som et behandlingssted for patienter med psoriasis og man har lavet diverse cremer baseret på salt.


Med historien om saltet er der opstået en bevidsthed om at lokale råvarer fra Læsø er mere værd end man måske umiddelbart vil antage. Hvor om alting er, så er der kommet flere lokale produkter de sidste 10 år.

LÆSØ IS!
Den udvikling har givet fødsel til blandt andet Læsø Is som er intet mindre end en fantastisk iværksætterhistorie. Den handler om Kirsten, der angiveligt i sit sabatår i 2010 fik plaget sine foælrdre til at lave et fødevaregodkendt køkken/ ismejeri på gården Storhaven. Ikke nok med at Kirsten laver is på Læsø – så studerer hun også til ingeniør i København!

Udover at gøre alt det som både politikere og interesseorganisationer kun tør drømme om af ungdommen! Så laver Kirsten fantastisk god is og jeg kan kun anbefale at prøve den hvis du kommer til Læsø!

For at sige det som det er! – Det er mennesker som Kirsten, der skaber en fremtid for Danmark, også i vandkanten – og det faktum, at det er rigtige mennesker der står bag den forandring vi gerne vil se i vores samfund, det skal vi være bedre til at anerkende!